Vinen har en behagelig næse som stråler af klassisk sydfransk vin. Det er blommer, blåbær, læder, cedertræ og kølende lakridsnoter, som kan snuses op af glasset.
Smagen er desværre en anelse skuffende i forhold til næsen. Vinen smager en anelse metallisk, nærmest vitaminpilleagtig, med sure ribs og blod fra en steak. Det er en vin som kræver en time på karaffel før der sker noget spændende.
Drik den til noget tungt og krydret mad, så spiller det nok meget godt.