WineManual Domaine de la Graveirette, Côtes du Rhône 2020 (Côtes du Rhône AOP)

Domaine de la Graveirette, Côtes du Rhône 2020 (Côtes du Rhône AOP)

88/100 point

Meget ungdommelig næse med slikkede noter af bagt rød frugt såsom ristet blomme, hindbær og jordbær. Man finder lidt klassisk opløftende volatil syre i form af syltelage sammen med tørrede noter af krydderurter, blomster og grapefrugtskal. Næsen er rimelig tilbagelænet og vælter altså ikke op af glasset. Udtrykket er derfor mere elegant og forsigtigt, hvor man også mødes af en flormelis- og lakridsagtig blødhed.

Paletten er lidt mere saftig, men syren er eleveret her, hvilket er et atypisk træk for Grenache, men forfriskende i denne vin. Frugten er også mere syrlig, hvor det bagte element tilsidesættes til fordel for skovbær og røde blomster, hvilket fungerer meget godt. Underliggende får man en hinde af provencekrydderier, tørret citrusskal og lakrids sammen med en gruset mineralitet.

Vinen er tør med fin krop samt eleveret syre, tannin og alkohol.

Lidt atypisk, men stadig opfriskende Grenache, som spiller mere på syre og forfinet frugt fremfor saft og kraft.

Frankrig
Côtes de Rhône
100% Grenache
Frankrig
Côtes de Rhône
100% Grenache