Meget cremet og fyldig næse med tropisk frugt i form af mango, ananas og melon, som blandes med bagt træfrugt og stenfrugt. Der er knald på frugten, som giver en glædesgivende fornemmelse, men elegancen og personligheden er ikke særlig bemærkelsesværdig.
Paletten er lidt mere afdæmpet, hvor mere syrlig frugt træder frem – bl.a. grapefrugt, fersken og pærevingummi. Man fornemmer ikke pyraziner eller fadindflydelse, men der er skruet godt op for sur lie-noterne, hvor man især får noget crème fraîche. Der er desuden kaprifolium og en fin mineralitet.
Vinen er tør med moderat krop, eleveret syre og lettere eleveret alkohol.
Ret ordinær vin, som minder mere om Grüner Veltliner eller Pinot Grigio.