WineManual Château la Bastide, Eidos 2016 (Corbières AOP)

Château la Bastide, Eidos 2016 (Corbières AOP)

89/100 point

Intens og saftig næse med både tørrede og sure hindbær, sorte kirsebær og ristede blommer. Der er masser af violette blomster, herbes de Provence og en smule hængt kød. Et klassisk sydfransk udtryk.

Paletten er saftig med tørret rød og sort frugt, fin mineralitet og violer. Afslutningen er lidt uinspirerende og generelt er vinen rimelig ordinær, selvom den er pakket med saft, solmoden smag og god balance. Der mangler dog i den grad personlighed og kompleksitet.

Vinen er tør med en god, sødlig mundfornemmelse, som oser af sydfransk 2016. Kroppen er fyldig, syren er i orden, tanninerne er blide og alkoholen er høj, men velintegreret.

En saftig og glædesgivende vin, som dog fremstår alt for ordinær ift. prisen.

Frankrig
Languedoc
80% Grenache og 20% Syrah
Frankrig
Languedoc
80% Grenache og 20% Syrah