Intensiteten i næsen er høj, men det er de forkerte aromaer, der skinner igennem – og ingen af dem har noget med Sauvignon Blanc at gøre. Næsen er meget oxideret med masser af ethanal, som afgiver aromaer af stødte røde æbler. Det lugter af Fino Sherry med nødder, kamille, frisk hø og træpolish, men underliggende findes dog også tørret abrikos. Er man en kæmpenørd, kan man få glæde ud af vinen af lærerige grunde, men for normale mennesker er det en freak-show vin.
Paletten er helt tydeligt for oxideret, men vha. tidens trend med naturvine, har vinen alligevel fået lov til at gå sin gang på markedet. Mod afslutningen dukker der rådne paranødder op.
Strukturen er meget fin med en pæn syre og naturtro grønne æbler, der forfrisker en smule.
Her har vi dog en vin, som oser af dovenskab og vanvid. Den er kun for vinnørder, som kan lægge det manglende nydelsesaspekt fra sig og kun koncentrere sig om at analysere vinens komponenter.