God intensitet i duften med noter af karamelliseret appelsin, kaprifolium og en karakter af saltede mandler og hasselnødder. Gennemgående er der en duft af crème brûlée, tørret hø og en jordet mineralitet af aske. Derudover får man osteskorpe, honning og ingefærmarmelade.
Paletten har en dejlig lethed og en velbalanceret smag af møbelpolish, saltede nødder, slikket appelsin og hø. Igen får man en jordet og mineralsk karakter af aske og geosmin.
Vinen er sød (45 g/l restsukker) med en let til moderat krop. Syren er høj og delikat og så er der en fløjsblød tekstur. Alkoholen er høj (19%) og velintegreret – og så får man en ren og lang finish, hvor nødder dominerer.