Rodet karakter i næsen, som blander brombær, røde blommer og hindbær i et syrnet udtryk. Man finder en lille kølende note af tandpasta, som skaber en luftig udstråling. Desuden oplever man tørrede krydderurter, grøntsager og udvandede bagværkskrydderier. Rimelig usofistikeret næse.
Paletten går i samme fodspor som aromaerne. Her får man en rimelig tynd tekstur, som spiller mere på umoden rød frugt, hvor der dog dukker saftig hindbær op mod afslutningen. Igen lurer lidt lakridset tandpasta i munden og skaber en noget mærkelig bismag.
Der er en udemærket blødhed, hvor smagen også domineres af engelsk lakrids.
Vinen er tør med moderat krop og tannin samt eleveret syre og alkohol.
Generisk vin, som på ingen måde forbløffer.