WineManual Domaine de Fabregues, L'As de Coeur 2020 (Languedoc AOP)

Domaine de Fabregues, L’As de Coeur 2020 (Languedoc AOP)

91/100 point

Her man kan virkelig snakke om en solbæreksplosion med dette sydfranske blend af Syrah og Cabernet Sauvignon, som begge er notorisk kendte for at kunne udvise store solbærnoter. Her har vi en duft, som nærmest læner sig op af det chilenske med intens cassis, røde stikkelsbær og jordbærlikør.

Desuden er der grønne oliven, violer og anis, som hvirvles ind i fadnoter af kakao, kanel og muskatnød.

Paletten er ligeledes intens og solmoden med likøragtig frugt og violette blomster. Man finder pyraziner i form af peberfrugt og mynte sammen med en note af fugtig underskov. Desuden træder opstrammende bagværkskrydderier fra fadet frem.

Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre og alkohol samt moderat tannin.

Smagfuld og kraftig vin, som dog fremstår lidt usammenhængende i øjeblikket. Giv den fem år mere til at samle sig.

Frankrig
Languedoc
50% Syrah og 50% Cabernet Sauvignon
Frankrig
Languedoc
50% Syrah og 50% Cabernet Sauvignon