WineManual Domaine Fourrier, Vieille Vigne Gevrey-Chambertin 2012 (Gevrey-Chambertin AOP)

Domaine Fourrier, Vieille Vigne Gevrey-Chambertin 2012 (Gevrey-Chambertin AOP)

92/100 point

Lækker næse med god intensitet, hvor man får helklasenoter af peber og tomatstilk sammen med elegante noter af skovjordbær, slikkede røde kirsebær, rød lakrids og lidt rødbede. Floraliteten er ligeledes betagende med liljer og violer, som fungerer perfekt med noterne af teblade, tørrede urter og sød squash.

Paletten er delikat, men stadig aromatisk og moden med en fin spejlning af næsen. Rød lakrids og helklaser dominerer sammen med lidt anis og rustikke undertoner af vildtkød.

Vinen er tør med lidt over moderat krop og lettere eleveret alkohol. Tanninerne er i den lave ende, men syren er eleveret.

Dejlig Village-vin fra en af kongerne i Gevrey-Chambertin. Drikker rigtig fint nu, men kan også gemmes 5-10 år mere.

Frankrig
Bourgogne
100% Pinot Noir
Frankrig
Bourgogne
100% Pinot Noir