Fin intensitet og koncentration i næsen, hvor man får en duft af ristede blommer, syrlige kirsebær og opstrammende fadkrydderi. Meget simpelt og noget ordinært udtryk, hvor man ikke finder den klassiske fløjlsbløde og saftige Merlot-karakter. Faktisk har den ikke nogen genkendelige Bordeaux-egenskaber udover bagværkskrydderierne fra fadet.
I smagen får man samme fine balance mellem solmodenhed og kølighed, hvor sorte blommer, brombær og fadkrydderi dominerer. Merlot-druen er svær at tæmme, da den virkelig generer et stort sukkerindhold. Derfor mærker man også tydeligt alkoholen på 14,5%, som er et stilistisk skift på højrebredden, der er kommet med klimaforandringerne. Igen er der ikke snerten af grønlige pyraziner, hvilket gør vinen atypisk for området.
Vinen er tør med fyldig krop, eleveret syre og alkohol samt moderate tanniner.
Egentlig en smagfuld og saftig vin, som dog mere minder om poleret Ribera del Duero. Den er altså ikke en god repræsentant for Bordeaux-stilen.