WineManual Matahiwi Estate, ME by Matahiwi Estate Pinot Noir 2019 (Wairarapa GI)

Matahiwi Estate, ME by Matahiwi Estate Pinot Noir 2021 (Wairarapa GI)

88/100 point

Meget reduktiv næse med svovl, røget flint og ristede frø. Underliggende finder man moden skovbær i form af jordbær, hindbær og tranebær. Der er en floralitet af violer og syrener sammen med rød lakrids, tørrede urter, jordet rødbede og sød squash. Klassisk ungdomme Pinot-næse, som dog fremstår lidt rodet i udtrykket.

Paletten har større syrlighed i bærfrugten, hvor ribs og tranebær dominerer. Her får man også en mineralitet af våde sten og lidt fluorid. Der er lidt klassiske noter af rød lakrids, som afslører vinens oversøiske ophav, men denne Pinot Noir er i en kølig og europæisk stil, hvor man spiller mere på elegant frugt og mineralitet. Fadet er også repræsenteret, men fremstår meget velintegreret. Her får man noter af toast, vanilje og lidt ristede nødder.

Vinen er tør med eleveret syre, blide tanniner samt moderat alkohol og krop.

Udemærket Pinot, som dog mangler noget personlighed og kompleksitet. Vinen er for ung i øjeblikket, da den står lettere rodet, men der er dog fin balance mellem naturligt modnet frugt, mineralitet og elegance. Bør udvikle sig til det bedre inden for de næste tre år.

New Zealand
North Island
100% Pinot Noir
New Zealand
North Island
100% Pinot Noir