Lettere reduktiv næse med lidt svovlede noter sammen med en solmoden frugtprofil af slikkede røde kirsebær og tørrede blommer, hvor man også får en sødlig parfume af rødviolette blomster. Der er desuden en lille opløftende volatil syre i form af balsamico og let acetone (ethylacetat) sammen med jordede og urtede noter af teblade, sød anis, rød lakrids og tjære. Duften (og den lyse farve) minder om Oregon Pinot Noir med dets fyldige, bløde røde frugt, rød lakrids og cremede, sødlige fadnoter.
Der er et velintegreret fadpræg, der bidrager med fedme og toastede noter af vaniljekaramel og søde bagværkskrydderier. Selvom, at næsen er interessant og glædesgivende, så mangler den alligevel lidt stramhed og friskhed i frugten, som spiller lidt for meget på solmodenheden. Nyd den derfor lettere afkølet.
Paletten er rigtig godt sat sammen med en forfinet harmoni mellem god fylde, koncentration og solmoden frugt. Balancen er god, da man får en lille opfriskende syre mod afslutningen, som løfter vinøsiteten. Det er både tørret, syrlig og likøragtig kirsebær, som dominerer sammen med lettere cremet og krydret fad med fremtrædende noter af cedertræ, som hænger ved længe i eftersmagen. Det er en meget rund vin, som aktiverer alle sensorer i munden.
Det er en fyldig og tør vin med fin sødmefornemmelse fra den modne frugt. Syren er moderat, tanninerne under moderate og alkoholen er eleveret.
Udemærket vin, som dog kæmper lidt med at tæmme varmen og opnå elegance. Den minder mest om en blanding af god Oregon Pinot Noir, spansk, fadlagret Tempranillo og sjasket modernist Piemonte. Man kunne savne et godt skud indflydelse fra helklaser, som nok kunne have opfrisket vinen og givet den noget ekstra kant og burgundisk karakter.