WineManual Cascina Chicco, Rocche di Castelletto 2016 (Barolo DOCG)

Cascina Chicco, Rocche di Castelletto 2016 (Barolo DOCG)

91/100 point

Genkendelig Nebbiolo-næse med delikate noter af både syrlig og tørret rød kirsebær og blomme. Det er et fyldig og sødligt udtryk, som stadig udstråler god elegance. Der er desuden flotte dybe noter af roser og natvioler, sammen med en lille opløftende note af volatil syre i form af neglelaksfjerner (ethylacetat). Det er også en krydret vin med kompleksitetsskabende aromaer af tjære, anis, harpiks og læder. Mineraliteten er ligeledes fremtræden og bidrager med en lækker note af svampe og frodig muldjord.

Paletten er i god balance med fremtræden syre og tannin, som forenes godt sammen med en koncentreret, saftig og sødlig frugtprofil af tørrede røde kirsebær. Floraliteten, mineraliteten og krydderierne står stadig flot og harmonerer dejligt med frugten. Alkoholen er i den høje ende, og bidrager dermed til fylde og en naturlig sødmefornemmelse.

Selvom, at vinen læner sig til den traditionalistiske delikate side, så fornemmer man stadig en lille smule cremet fad bagerst i svælget i eftersmagen.

Fyldig og harmonisk Barolo med en flot modenhed fra en af de mest balancerede og ekspressive årgange i nyere tid. Prisen er perfekt, og så har den en charmerende drikkevenlighed i øjeblikket, og bør egentlig også nydes allerede nu, da syren og tanninen føles afrundet.

Italien
Piemonte
100% Nebbiolo
Italien
Piemonte
100% Nebbiolo