WineManual Gil, Clar del Bosc 2019 (Priorat DOQ)

Gil, Clar del Bosc 2019 (Priorat DOQ)

88/100 point

Meget ungdommelig næse, der er præget af hårdtristede fadnoter af vaniljekaramel, toast og mokka, som dog blender fint sammen med noterne af saftige jordbær, ristede sorte blommer og tørrede figner.

Paletten har mere syrlig frugt og en større kølighed, som fungerer meget godt. Fadet er mindre repræsenteret her, så frugten får lov til at stå i front. Man får både syrlige og tørrede kirsebær, blommer og hindbær sammen med en let opløftende smag af acetone. Det er en kraftig vin, hvor der altså også er sprittede likøragtige noter.

I smagen er fadet mere integreret med frugten, og viser her chokolade og usødet vanilje.

Det er en tør vin med god og koncentreret sødmefornemmelse fra frugten. Syren er eleveret og tanninerne er pulveriserede. Den høje alkohol (15%) giver også en stor fylde og varme.

Det er dog en ret lukket, rodet og alt for ung vin, som har brug for otte år mere, før den har fundet sig selv.

Spanien
Catalonien
49% Garnacha, 36% Cariñena, 13% Syrah og 2% Cabernet Sauvignon
Spanien
Catalonien
49% Garnacha, 36% Cariñena, 13% Syrah og 2% Cabernet Sauvignon