Betagende næse med tyggegummiagtige røde kirsebær, banan og kølende, kamferagtige liljer. Underliggende finder man en blid og kompleksitetsskabende volatil syre i form af balsamico.
Kompleks og indbydende udstråling, som føles udviklet og drikkeklart.
Paletten er saftig og frisk med en slikket fremtoning af kirsebær og jordbær. Igen finder man en kølende smag af liljer og en granitagtig mineralitet. I eftersmagen dukker der en smag af cider op, som hænger ved længe i munden.
En sjov og spændende bællevin, som er et godt eksempel på magien i naturvinene fra Beaujolais!