Højaromatisk næse med masser af terpener i form af rosenvand og litchi. Derudover er der supermoden tropisk frugt og fersken, som bliver lidt håndlotionagtig sammen med honning og bergamotappelsin.
Vinen er ligeledes parfumeret og spejler næsen fint – dog med yderligere ingefæragtig honningkage, tørret abrikos og pærevingummi.
Vinen er tør, men med lidt restsukker. Kroppen er meget fyldig og syren og alkoholen er moderat.
En klassisk Gewürztraminer, som i sin natur er overdrevet og ekstremt parfumeret. Denne vin fremstår dog lidt for ukompleks og uinspirerende.