WineManual Saint Réol, Brut Rosé Champagne Grand Cru 'Ambonnay' N.V. (Champagne AOP)

Saint Réol, Brut Rosé Champagne Grand Cru ‘Ambonnay’ N.V. (Champagne AOP)

89/100 point

Forsigtig næse med moderat intensitet, der byder på gule nedfaldsæbler og blide aromaer af røde skovbær, som indhylles i et pænt udtryk af saltede østersskaller. Det er uden tvivl Champagne, der er i glasset med dets autolysenoter og mineralitet samt en charmerende lethed og friskhed. Når vinen stiger i temperatur, så dukker meget forsigtige hindbær og ribs op, som afslører rosé-stilen.

Paletten er også mere rosé i udtrykket, hvor meget let skovjordbær mod afslutningen bidrager med fylde. Det er dog mest farven, der får én til at kunne udpege den lille andel røde frugter fra Pinot Noir’en. Det er en Chardonnay-drevet vin, og det er derfor også æbler, der dominerer sammen med høj mineralitet og kun let autolyse i form af brioche og ristede mandler.

Vinen er tør med livlig og skummende, men dog stadig indbydende, mousse. Syren er eleveret og kroppen fedes lidt op af de meget lette røde frugter.

En udemærket og klassisk standard-Champagne med god forfriskende syre, som dog fremstår for ordinær og upersonlig i udtrykket. Vinen savner dybde og kompleksitet.

Frankrig
Champagne
86% Chardonnay og 14% Pinot Noir
Frankrig
Champagne
86% Chardonnay og 14% Pinot Noir