Udemærket næse som byder på dybe noter af syrnede kirsebær, jern og violette blomster. Desuden finder man bergamot, teblade og tørrede krydderurter. Man fornemmer en bitterhed, som kommer til udtryk ved letrøget bark. Overordnet virker næsen noget rodet og usammenhængende.
Paletten er fyldig og præget af marmeladeagtig frugt såsom rosiner, blå blommer og tørret kirsebær. Vinen er meget blød og viser en skarp, men lettere flad syre, som får vinen til at føles som at drikke savl. Den samarbejder heller ikke særlig godt med den noget udvandede, tydelige sødme.
Mod afslutningen fornemmer man en pæn mængde strukturskabende tørstof og bitter solbærstilk, som fungerer ret fint.
Vinen er per definition tør, men man fornemmer en smule restsukker, som er uharmonisk. Tanninerne er moderate og alkoholen er med sine 14% i fin balance.
En rodet vin med et udtryk, man har smagt mange gange før i andre billige italienske vine. Vinen skal drikkes nu og vinder ikke kompleksitet ved yderligere modning.