Lækker næse med lettere kogt og tørret frugt. I front finder man jordbær sammen med blomme og figner. Gennemgående er der en prominent volatil syre, som kan beskrives som remouladeagtig syltelage. Desuden er der røde blomster, sort te og lidt råt, blodigt kød.
Paletten er kontrolleret med en sødlig ankomst, der flader ud i afslutningen. Vinen føles stadig saftig, men også lidt forsigtig og kølig i stilen. Igen finder man moden til tørret mørk frugt i form af kirsebær og hindbær. En fin floralitet af tørrede røde blomster skaber en tiltrængt elegance. Der er godt med tørstof, som løfter kvaliteten af vinen.
Til prisen er dette en god repræsentant for Sydrhône. 2016-årgangen gør denne vin godt med dets saft og fylde.