WineManual Torbreck, RunRig 2009 (Barossa Valley GI)

Torbreck, RunRig 2009 (Barossa Valley GI)

93/100 point

Ingen tvivl om, at vi har med høj kvalitet at gøre. I næsen er vinen kraftfuld, nærmest portvinsagtig med masser af tørret figen, sveske og ristede nødder. Det er på grænsen til det overdrevne, da finessen nærmest er udeblevet. Fadet er dog fantastisk velintegreret med dets cedertræ, vaniljeagtig mælkechokolade og karamel.

Paletten har ligeledes masser af power og sødme med tydelig frugtkage i smagen. Det er en tung vin uden den store struktur, hvilket er en kæmpe mangel. Syren er rimelig flad og tanninerne lave. Det er i afslutningen, at vinen præsterer bedst med sit lækre fadudtryk, som blender godt med de kraftige smagsnoter. Eftersmagen har valnødder og alkoholisk varme. 

Utvivlsomt en vin af høj kvalitet, men denne flaske fortjener dog slet ikke dens overhypede renommé.

Australien
South Australia
100% Shiraz
Australien
South Australia
100% Shiraz