WineManual Schlossgut Ebringen, Ebringer Schädler, Chardonnay 2016 (Baden)

Schlossgut Ebringen, Ebringer Schädler, Chardonnay 2016 (Baden)

91/100 point

Dejlig næse, som oser af god kvalitet og sofistikeret vinfremstilling. Den fede frugt – som er grønne æbler, kvæde, banan og ananas – er i fantastisk harmoni og komplimenterer hinanden på en intelligent måde. Fadet er ligeledes godt integreret og bidrager med noget toast og lidt saltet karamel.

Paletten er også i fantastisk balance med en lækker, cremet fylde med noter af fudge og overmoden ananas, hvor fadet også er med hele vejen.

Mundfølelsen er olieret, og mod afslutningen intensiveres smagen af karamel, som hænger ved længe i eftersmagen. Syren er forfriskende og mundrensende, og sødmen udligner godt.

Her viser Tyskland endnu engang, at man hos dem får meget Chardonnay for pengene. Denne gennemførte vinstil fører tankerne hen på god, hvid Bourgogne.

Tyskland
Baden
100% Chardonnay
Tyskland
Baden
100% Chardonnay