Virkelig tertiær næse med muld, våde nedfaldsblade og brugt kaffefilter. Frugten er næsten væk og erstattet med udtørret sveske, eukalyptus og oliven, men man finder dog også lidt kirsebær og havtorn.
Paletten er meget let, dog med et meget blidt lag af sødme. Det er igen jordnoterne, man finder, hvor kaffegrums er dominerende. Tanninerne er også forsvundet og vinen fremstår altså næsten uden struktur.
Eftersmagen har en upassende citrusnote, der mest af alt minder om følelsen af at have drukket citronte. Smagen udvikler sig til den samme mundfølelse, man får efter at have spist røget laks.
Vinen har nok toppet tilbage i 1985, men det er stadig en flot præsentation af de store Grand Cru Classé-vines holdbarhed.
Slet ikke anbefalelsesværdigt, hvis du er ude efter et godt glas vin. Den primære oplevelse ligger i historien og uddannelsesaspektet i at smage gammel vin fra store producenter.