Indbydende og frisk næse med ekstremt meget eukalyptus. Desuden er der modne solbær, blommer og en aroma af Earl Grey-te.
Virkelig en lækker næse, der mest af alt minder om australsk Shiraz.
Der er en fin rød tråd mellem næsen og paletten, hvor man yderligere smager mørk, bitter chokolade og bark.
En virkelig flot vin, der er sat sammen på en klog og simpel måde. Her får du en koncentreret og oversøisk vin med et køligt og intellektuelt udtryk.
Et supergodt køb!