Ikke en klassisk Grüner-duft, da man fornemmer et tydeligt fadpræg af toast og vaniljekaramel, som dog fremstår rimelig sofistikeret. Underlæggende føles frugten mere tropisk med noter af ananas og kiwi. Desuden får man den klassiske sur lie-karakter, som cremer aromaerne op.
På paletten er vinen ikke særlig intens, da frugten træder en smule tilbage. Dette fungerer dog fint, da udtrykket så ikke føles for voluminøst. Man oplever mere hvid fersken, citrus og umoden ananas i smagen, hvor frugtprofilen opfører sig mere syrligt og friskt.
Vinen er tør med moderat krop, eleveret syre og lettere eleveret alkohol.
Velfungerende Grüner, som dog ikke har noget med den klassiske stil at gøre. Her har vi mere en vin, der minder om hvid Bordeaux, eller fadlagret Albariño. Det klæder Grüneren at få noget fad og oxidation, så man slipper for den generiske, koldgærede stil.