WineManual Taboadella, Villae 2021 (Dão DOP)

Taboadella, Villae 2021 (Dão DOP)

89/100 point

Ungdommelig næse med aromaer af hindbæryoghurt, provencalske urter og flødekaramel. Man fornemmer en kandiseret karakter, hvor også engelsk lakrids, ristede blommer og knastør appelsinskal skærer igennem.

Duften minder om Grenache Noir fra det sydlige Rhône med sin fremtrædende note af skovbærte og blide peberpræg. 

Paletten har ligeledes et ungdommeligt udtryk, hvor man mærker en fin balance mellem saftighed og kølighed. Blød lakrids, modne skovbær og malolaktisk cremethed dominerer. Desuden finder man en elegant note af viol, som hæver vinen op fra det generiske til det lidt mere sofistikerede.

Vinen er tør med fin krop, eleveret syre og alkohol samt moderat tannin.

En udemærket vin, som dog ikke udviser personlighed eller kant.

Portugal
Terras do Dão
Tinta Roriz, Jaen, Alfrocheiro og Tinta Pinheira
Portugal
Terras do Dão
Tinta Roriz, Jaen, Alfrocheiro og Tinta Pinheira