Koncentreret næse med tørret blomme og kirsebær samt marcipan. Man fornemmer tydeligt en god mængde volatil syre med neglelaksfjerner (ethylacetat) og balsamico. Ethylacetatet kan dog virke for voldsom i længden og skabe noget ubalance.
Det er altså overordnet et klassisk Nebbiolo udtryk, dog med en meget bombastisk næse som også byder på tjære, bark og tørrede roser.
Paletten er saftig og pakket med smag. Der er både tørret og syrlig frugt, hvor blommer og kirsebær dominerer sammen med parfumerede brombær. Vinen virker alkoholisk, selvom flasken kun afslører 14%, men det er ikke underligt, eftersom den lerholdige jord, vinen kommer fra, leverer saftige og kraftige vine.
Udtrykket har både en fin mineralitet og elegance, men samtidig også en kraftig og potent smagsprofil, som faktisk kan virke lidt for overdrevet og lettere ubalanceret.
Vinen er tør med fyldig krop, høj syre og udtørrende grønne tanniner samt eleveret alkohol.
En flot Barbaresco, som dog har brug for fem år mere til at falde mere på plads. Kan dog godt drikkes nu, men helst til mad, som kan tæmme den.