WineManual Serre Saint Vincent, La Montagne Noire 2014 (Corbières AOP)

Serre Saint Vincent, La Montagne Noire 2014 (Corbières AOP)

89/100 point

Næsen er en rigtig sydfransk kraftkarl med masser af cedertræ! 

Indkogte blåbær, brombær, mørk lakrids og en uundgåelig duft af stald, læder, tobak og muskatnød. Nogle ville kalde det en hørm og andre ville kalde det en vidunderlig duft af brettanomyces. Det er lidt som at stikke næsen ned i et glas Châteauneuf-du-Pape. 

Smagsmæssigt er det dog ikke helt på Chateauneuf-niveau, da der i den grad mangler koncentration. Paletten byder på hvad næsen allerede har afsløret, nemlig masser af læder, cedertræ, tobak og stærk kaffe. 

Man skal virkelig være fan af de her animalske noter for kunne at nyde vinen – og det er vi her på WineManual! 

Det er rå sydfransk rødvin, som i den grad får sat smagsløgene på arbejde.

Frankrig
Languedoc
Syrah, Grenache og Carignan
Frankrig
Languedoc
Syrah, Grenache og Carignan