Næsen har tydelige amerikanske fadnoter af tobak, kokos og dild med underliggende svesker, modne jordbær og kirsebær. Desuden er der chokolade, marcipan og lidt lakrids.
Paletten er dejligt fyldig og alkoholisk med et godt tanninbid. Strukturen er velbalanceret, og der er en fin rød tråd mellem aroma og smag.
Der kommer mere solbær frem på paletten, som går ind og frisker vinen op. Afslutningen er tør og fadpræget med bagværkskrydderier.
Vinen er en af de tunge, men sofistikerede af slagsen. Du får altså ikke en sødlig og bombastisk vin, men en højalkoholisk, tør og raffineret Tempranillo, som smager fantastisk nu, men som sagtens kan gemmes og udvikle sig de næste 5-10 år.
Glem alt om Flor de Pingus – her får du klassisk Ribera del Duero til blot en brøkdel af prisen.