Næsen er ikke særlig intens, men den er kølig og frisk.
Man finder tydelige lime- og grapefrugtaromaer, hvor de klassiske Sauvignon Blanc-karaktertræk også er at finde – dog i en mere overmoden version.
Det er passionsfrugt, stikkelsbær og hyldeblomst samt ananas.
Paletten er forfriskende og kølig i stilen med vingumminoter og passionsfrugt. Vinen er til den federe side ift. de mere stringente og elegante vine, man finder i Marlborough.
Et godt køb til prisen for denne oplagte og ukomplicerede hverdagshvidvin.