Velourblødt udtryk i næsen med tørret blå frugt såsom blommer og blåbær sammen med sorte kirsebær, som danner en frugtkagearoma. Der er en fin floralitet med tørrede violette blomster og masser af mynte og kamfer, som skaber en flot kompleksitet. Desuden finder man anis, blide pyraziner i form af laurbærblade, og en god jordet mineralitet. Det er en frisk og udviklet næse, som fremstår skarpt og erfarent.
Paletten er mindre ekspressiv med mere afdæmpet frugt. Her har mineralitet og jordaromaer taget mere over, hvilket afslører, at vinen nok skulle have været drukket for fem år siden. Vinen fremstår gennemgående meget som Pomerol, men på paletten afslører strukturen en imponerende høj tannin fra Sangiovesen, som bryder med den ellers bløde og silkede tekstur. Det er et interessant blend, hvor Sangiovesen opretholder rustikheden og livligheden her i vinens ældre år.
Det er en tør vin med fin krop, eleveret syre, moderat alkohol og høje tanniner.