WineManual Quinta do Pégo, Friends Selection 2016 (Douro AOP)

Quinta do Pégo, Friends Selection 2016 (Douro AOP)

88/100 point

Saftigt og krydret udtryk i næsen med blå blommer, tørrede sorte kirsebær og abrikos. Man får tørrede krydderier i form af nelliker, kanel og muskatnød, som giver en opstrammende fornemmelse til næsens ellers bløde fremtoning. Rimelig simpel, men indbydende duft.

Paletten er mere tilbagelænet og mindre koncentreret. Her får man også flødekaramel, chokolade og sød lakrids, som får tankerne hen på det usødet skelet af en Ruby-portvin, hvilket denne vin jo også er. Frugten er mere syrlig og udvandet, men der er stadig sort og moden bærfrugt, som feder smagen lidt op. Kompleksiteten og personligheden sakker noget bagud i denne vin, men som hverdagsvin til mad går den an.

Vinen er tør med fin krop, moderat syre og tannin samt eleveret alkohol.

Lidt for uinspirerende vin, der mangler mere modenhed, kompleksitet og struktur.

Anmeldt d. 31. januar 2021 – 87 pts. og 3 stjerner
Meget ungdommelig næse med ferskenyoghurt, saftige blommer og sorte kirsebær. Udtrykket er ret syrnet, hvilket ikke klæder en fire år gammel vin. Der er krydrede aromaer fra fadet, som afgiver chokolade, vanilje og toast.

Paletten har en udemærket modenhed, som matcher næsen ret fint. Der er sorte frugter og krydrede fadnoter, som dog ikke fremstår særlig inspirerende. 

Vinen har en flot struktur med fin fylde, høj syre samt eleverede tanniner og alkohol.

Desværre matcher smagsnoterne ikke strukturen, da vinen fremstår ordinær i smagen. Den mangler dybde, kompleksitet og personlighed.

Portugal
Douro
Touriga Nacional, Touriga Franca og Souzão
Portugal
Douro
Touriga Nacional, Touriga Franca og Souzão