Moden og en anelse kemisk næse, som byder på pære, fersken og en velkendt note af gummi, som man især forbinder med Cava. Næsen har en moderat intensitet, hvor man også fornemmer noter af honning og lette, oxiderede noter af blid acetaldehyd, som præsenteres i form af røde æbler. Her har vi altså en duft, som minder om en blanding af Cava og Vouvray.
På paletten smager man citronbolsjer, moden fersken og sprøde, røde æbler. Gumminoten er igen til stede sammen med en cremet tekstur, som har en blød autolytisk smag af toast og paranødder, som hænger ved længe i afslutningen.
Man mærker desuden et forfinet fadpræg, som giver opfedende noter af vanilje og karamel.
Selvom, at vinen er en Brut Nature, så fornemmer man stadig en opfedende, honningagtig sødme, som sammen med autolysen og fadet, gør vinen lidt for tung.
Moussen er skummende, og en anelse kantet, hvilket nedtoner elegancen en smule. Syren er moderat, men stadig stærk; kroppen og alkoholen er ligeledes moderate, og sødmeniveauet betragtes som tørt, men vinen har dog ikke den klassiske sprødhed som en Brut Nature-champagne.
Lidt for kvabset og voldsom mousserende, som spiller på for mange parametre. Man savner elegance, sprødhed og mindre solmodenhed.