I næsen bliver man øjeblikkeligt mødt af hindbær sammen med kvæde, stødt æble, citronsaft og hvid fersken. Man får en masse mentollakrids (ligesom blå Gajol), lidt karakteristisk gummi samt noget grøn te. Autolyserne er nærmest ikke-eksisterende, men der er lidt noter af cashewnødder. Lidt for kemisk og uinspirerende udtryk.
Paletten er lidt dybere, hvor frugten bliver meget blommet i det. Man får stadig noten af Blå Gajol sammen med pære, honning og en lille smule røg. Lakridsen hænger ved længe i munden, men dens bitre, salmiakkede udtryk er alt for overdøvende.
Vinen er tør med lidt opfedende dosage og en skummende mousse med små bobler. Kroppen er lidt over moderat, syren er eleveret og alkoholen moderat.
En lidt for kvalmende Cava, som domineres for meget af salmiak.