WineManual Monchiero Carbone, Regret Langhe Nebbiolo 2021 (Langhe DOC)

Monchiero Carbone, Regret Langhe Nebbiolo 2021 (Langhe DOC)

89/100 point

Øjeblikkeligt fornemmer man fadnoter i næsen af toast, vanilje og bagværkskrydderier, som maskerer lidt for Nebbiolo-druens delikate og burgundiske fremtoning. Frugten er dog alligevel mørk og ristet i udtrykket, så vi har ikke at gøre med en forfinet og elegant frugtprofil i denne Langhe Nebbiolo.

Man får dog en klassisk volatil syre af balsamico og neglelaksfjerner, som løfter aromaerne og sender tankerne hen til det piemontesiske. 

På paletten er vinen langt bedre sammensat. Smagen er mere rødfrugtet med en rigtig pæn balance mellem koncentration, syre og alkoholsødme. Kirsebær dominerer sammen med tørret viol, bitre rødder og tjære. Eftersmagen har en ret sofistikeret bitterhed, som udlignes af den sødlige frugt og alkohol.

Vinen er tør med fyldig krop, høj syre samt eleveret tannin og alkohol.

Charmerende og meget ungdommelig Langhe Nebbiolo, hvor paletten hiver vinen gevaldigt op.

Italien
Piemonte
100% Nebbiolo
Italien
Piemonte
100% Nebbiolo