Ekstremt spændende og uklassisk næse med indelukkede aromaer af rød æble- og pæreskræl. Dog finder man masser af anis, læder og violette blomster. Det hele er tertiært og rigtig fint udviklet. En vanvittigt interessant næse, som vil ophidse enhver vinentusiast. Det er dog slet ikke en åben næse med flere lag.
Paletten følger samme funkiness som næsen, hvor æbler dominerer. Strukturen er dog klassisk Nebbiolo med god krop, høje tanniner, sprød syre og høj alkohol. Tørrede kirsebær skærer igennem sammen med bark og anis som danner en god sødmefornemmelse. Afslutningen intensiverer hele smagsoplevelsen, men eftersmagen er rimelig neutral.
Det er en flot og stor vin, der dog mest er tilpasset det nørdede publikum.