Ekspressiv næse med saftige og søde skovbær, røde kirsebær og violer. Det er et koncentreret og modent udtryk, hvor man også får en flot mængde skovbundsaromaer og teblade.
Paletten har en fin saftighed, samtidig med, at vinen fremhæver en lækker kølighed. I afslutningen fornemmer man en elegant og grønlig bitterhed, som tyder på, at der har været stilke med under fermenteringen. Det er også mod afslutningen, at man præsenteres for højdepunktet, hvor vinen koncentreres yderligere og skaber en læskende og endnu saftigere effekt.
Vinen er tør med eleveret syre, lave, men stadig kompleksitetsskabende, tanniner, samt moderat krop og alkohol.
En rigtig vellavet og harmonisk Pinot Noir, hvor man på samme tid får elegance, modenhed og saftighed.