WineManual Madame Aly Duhr & Fils, Barrique Pinot Noir 2014 (Wormeldange)

Madame Aly Duhr & Fils, Barrique Pinot Noir 2014 (Wormeldange)

89/100 point

En fin og dyb næse med kandiseret abrikos, jordbærmarmelade og røde blomster. Udtrykket er lettere oxideret og udviklet, hvilket fungerer rigtig godt.

Paletten er tør med rimelig aromatiske smagsnoter, der dog nedtones mod afslutningen, hvor der også dukker en tydelig stilket bitterhed op. Vinen smager af supermodne røde bær, rød lakrids og røde blomster.

Man finder desuden bagværkskrydderier i form af kanel og nelliker, samt bitter mandel og svag karamel.

En sjov vin, der dog virker en anelse for skrap og kantet i øjeblikket. Vinen har en smule ubalance, som yderligere flaskemodning ikke vil rette op på, men et par år mere i kælderen kunne bidrage med mere kompleksitet.

Luxembourg
Wormeldange
100% Pinot Noir
Luxembourg
Wormeldange
100% Pinot Noir