Ungt og saftigt udtryk i næsen, som er Nordrhônsk i stilen med peber, grillet kød og bitter chokolade. Der er blandt andet også tørrede provencekrydderier, lidt røg og enebær. Frugten er afdæmpet, men der er dog sorte blommer. Det er en maskulin og pikant stil.
Paletten er velbalanceret med en behagelig sødme og sort frugt. Vinen er dog tør, og igen maskulin og sofistikeret i stilen. Der er en meget fin rød tråd mellem næsen og smagen.
Eftersmagen har en anelse bitter stilk, uden at være grøn i det.
En solid og balanceret vin, der dog kunne trænge til et par år til at falde helt på plads.