Næsen er en smule tung med tydelige skaldyrsnoter og brioche. Der er desuden gule æbler og mælkechokolade, men det overordnede udtryk er noget rodet, da man mest af alt rynker på øjenbrynene over den spøjse aromamikstur af metal og østers.
Man fornemmer noget restsukker som dog ikke er overdrevet, samt en lidt mærkelig, støvet smag i munden. Det er en blanding af syrerige, grønne æbler og tunge gule æbler, der dominerer sammen med limesaft og vegetabilske noter. Der er lidt æblekoncentrat i afslutningen, som virker en smule uelegant.
Det smager af Champagne, men en middelmådig og masseproduceret én af slagsen.