WineManual Krämer, Pudel Wohl 2019 (Rheinhessen)

Krämer, Pudelwohl 2020 (Rheinhessen)

88/100 point

Intens og vingummiagtig frugt i næsen, som byder på pære, cremet fersken og melon. Der er en lille snert af ølgær sammen med blide blomsternoter og ananasskræl. Meget simpel og noget ordinær duft.

Paletten har en god intensitet med en stor modenhed i frugten, som dog bliver for vingummiagtig. Sødmefornemmelsen er stor, men selve restsukkerniveauet er medgørligt nok til, at man stadig kan kalde vinen for tør. Teksturen er meget cremet og fyldig, men elegancen er ikke at finde. Syren er moderat, men man finder en prikkende og nærmest karbonisk bitterhed, som hæver syrefornemmelsen en anelse.

Vinen er tør med nogle få gram opfedende restsukker. Kroppen er fyldig og syren samt alkoholen er moderat.

Smagfuldt hvidvinsblend, som dog mangler personlighed.

Tyskland
Rheinhessen
60% Grauburgunder (Pinot Gris) og 40% Weissburgunder (Pinot Blanc)
Tyskland
Rheinhessen
60% Grauburgunder (Pinot Gris) og 40% Weissburgunder (Pinot Blanc)