Honninggul og orange samt ufiltreret udseende i glasset.
Næsen er meget naturvinspræget med oxidative og let balsamiske noter samt syltet ingefær. Desuden finder man noget aromatisk akacie, en anelse gran og appelsinskal.
På paletten er den knastør og syredrevet med en vandet mundfølelse. Der er også lave og prikkende druetanniner. Smagsnoterne er umoden ananas og banan samt slikket kirsebær og pomelo.
Der er intet, der leder tankerne hen på klassiske, konventionelle Chardonnay karakteristika.
Det er dog en udmærket og skæg vin, hvis det absolut skal være naturvin.
Det normale abemenneske vil dog ikke finde den særlig indbydende – den skal nok serveres på et orienteringsmøde for politisk engagerede ildsjæle, med rastafarihår og fletninger under armene, hvis man fisker efter anerkendelse for sit atypiske vinvalg.
En streng og regelret livsstil er dyrt – men er det pengene værd?
You be the judge…