Ufiltreret og mørkegul/orange i glasset. Tyder på skindkontakt.
Intens og aromatisk næse, der viser oxiderede noter i form af stødt rødt æble (ethanal) og neglelaksfjerner (ethylacetat). Derudover afslører petroleum, honning og ingefær, at vi har med europæisk Riesling at gøre.
Paletten har tårnhøj og supersprød syre med abrikos og stødte æbler. Det er en tør vin, hvor den høje alkohol (15%) bidrager til den intense vinoplevelse, men den brænder dog for meget i afslutningen.
En flot naturvin, som kræver tilvænning for de uerfarne, da man let kunne opfatte den som værende fejlfuld.