WineManual Domaine de l'R, SO2 N.V. (Vin de France)

Domaine de l’R, SO2 N.V. (Vin de France)

89/100 point

Ungdommelig næse med saftig og sort ristet frugt såsom blomme og kirsebær sammen med et lettere rodet udtryk af pyraziner i form af grøn peberfrugt, laurbær og krydderurter. Næsen har et saftigt, men samtidig køligt udtryk, som helt klart skriger Cabernet Franc fra Loire med dets blyantspids, violer og lidt cedertræ.

Paletten er relativt saftig og spejler næsen rigtig fint. Man fornemmer en flot og krydret smagsprofil, hvor pyrazinerne igen afslører Cabernet Franc’en. Der er en høj mineralitet med grafit samt en grønlig bitterhed, som kan tyde på, at stllkene har været med under fermenteringen. Floraliteten er godt repræsenteret med syrener og violer. 

Eftersmagen byder på en meget let, men upassende og vedvarende smag af valnødder, som kan være en konsekvens af den manglende tilsætning af svovl.

Vinen er tør med en flot høj syre, blide tanniner og moderat alkohol samt fylde.

Frankrig
Loire
100% Cabernet Franc
Frankrig
Loire
100% Cabernet Franc