WineManual Domaine de la Vauvise, La P'tite Vauvise Sauvignon 2019 (Touraine AOP)

Domaine de la Vauvise, La P’tite Vauvise Sauvignon 2019 (Touraine AOP)

88/100 point

Uden tvivl Sauvignon, det er i glasset. Næsen har syrlig passionsfrugt, stikkelsbær og modne stenfrugter sammen med klassiske pyrazinaromaer af hyldeblomst, solbærskud og buksbom. Udtrykket er ekspressivt og virker modent og fyldigt.

Paletten har en bemærkelsesværdig sødme, men samtidig også en god og sprød syre. Der spilles mere på de saftige og modne abrikoser og ferskner i ankomsten og midterpaletten, men bliver mere syrlig med lime og passionsfrugt i afslutningen. 

Vinen har en fin kølighed, men er stadig meget moden og aromatisk. Den minder mest om New Zealandsk Sauvignon. Sødmen er desværre en anelse for høj, hvilket trækker elegancen ned.

Fin og smagfuld vin til prisen, som fremstår rigtig frisk. 

Frankrig
Loire
100% Sauvignon Blanc
Frankrig
Loire
100% Sauvignon Blanc