WineManual Domaine de la Motte, Chablis 2022 (Chablis AOP)

Domaine de la Motte, Chablis 2022 (Chablis AOP)

88/100 point

Chablis i 2022 skiller sig meget ud. Den varme og tørre årgang har strippet vinen for sine sprøde og mineralske egenskaber samt mineralske karaktertræk. Denne vin er ingen undtagelse, hvor frugtnoter af pærevingummi, fersken og mandarin tager over, og får vinen til at føles mere som Grüner Veltliner. Den klassiske cremede karakter fra sur lie-lagringen giver desuden associationer til Niederösterreich.

Der er desuden hvide blomster og en let urtet karakter af rucola og sukkerærter, som skriger Grüner. Hvad der afslører Chardonnay-druen er en blid note af tebirkes.

Paletten er ligeledes frugtig med en forvirrende sødmefornemmelse i modenheden. Meyercitron, hvid fersken og pærevingummi dominerer sammen med crème fraîche, mandelsmør og en saltet afslutning.

Vinen er tør med moderat krop og alkohol samt høj syre.

Chablis 2022 viser igen tænder med en bekymrende moden stil.

Frankrig
Bourgogne
100% Chardonnay
Frankrig
Bourgogne
100% Chardonnay