WineManual Christophe Patrice, Chablis 2022 (Chablis AOP)

Christophe Patrice, Chablis 2022 (Chablis AOP)

88/100 point

Genkendelig Chablis-næse med en moderat intensitet af syrlige grønne æbler og pærer samt citron. Man fornemmer en mere koldgæret stil, hvor reduktionen er formindsket, da man ikke finder bemærkelsesværdig flinterøg eller svovl. Der er dog den sædvanlige sur lie-karakter af crème fraîche samt lidt mandelskal i eftersmagen.

Paletten er endnu mere koldgæret med pærevingummi, hvid fersken og hvide blomster, hvilket giver et generisk udtryk. Der er dog typicitet i teksturen, som er let cremet med en moderat intensitet og stålsat citron i afslutningen.

Vinen er tør med høj syre samt moderat krop og alkohol.

Ordinær Chablis i en frugtigere og ordinær stil, som nemt forveksles med andre koldgærede hvidvine. 

Frankrig
Bourgogne
100% Chardonnay
Frankrig
Bourgogne
100% Chardonnay