WineManual Château Vieux Ferrand 2016 (Montagne-St-Émilion AOP)

Château Vieux Ferrand 2016 (Montagne-St-Émilion AOP)

90/100 point

Virkelig indbydende og charmerende næse, som skriger af Bordeaux. Her får man fremtrædende pyraziner i form af peberfrugt, bregner og laurbærblade. Underliggende oplever man en delikat frugtkagearoma med lettere alkoholisk bærfrugt og bagværkskrydderier.

Man dufter desuden ler, violette blomster og tobak.

I smagen er vinen let med en rund tekstur. Frugten er mere syrlig med røde kirsebær, blommer, og umodne blåbær. Syren har en flot blødhed og tanninerne er meget velintegrerede.

Man fornemmer, at vinen ikke er beregnet til at skulle flaskelagres meget længere, da frugten er på nippet til at transformere over til grøntsagsafdelingen.

Vinen er tør med eleveret syre og krop samt moderat tannin og alkohol.

Simpel og charmerende bistrovin med veludviklede alderstegn fra en af satellitappellationerne til Saint-Émilion.

Frankrig
Bordeaux
90% Merlot, 10% Cabernet Franc
Frankrig
Bordeaux
90% Merlot, 10% Cabernet Franc