Næsen overrasker på en lidt ambivalent måde. Det er en blanding af en svovlet lugt af fyrværkeri med en behagelig, tertiær aroma af brugt kaffefilter, svesker og lakrids.
Smagsmæssigt bliver det noget helt andet. Pinot Noir’en kan nærmest ikke findes, eftersom der kommer noter af rosiner, cigarkasse, sorte oliven, bitter appelsinskal og hestepære.
Der er masser knald på alkoholen, som nærmest er sprittet, og tager tankerne hen på en sydafrikansk Pinotage eller en ældre vin fra Rhône.
Vinen er en anelse for overdrevet og burde nok være drukket for 2 år siden.