Vinen er mørk rubinrød med en let teglstensfarve.
Vi havde forestillet os lidt mere teglsten på den, sammenlignet med forgængeren fra 2005.
Den er ret intens, koncentrerer sig meget i næsen og har en god kompleksitet.
Der er en frisk primær solbærnote (altså den bitre, sure slags). Forestil dig appelsinskræller, der har ligget i skraldespanden en uges tid. Den dufter også lidt af udkogt appelsin. Desuden er der også lidt amarena kirsebær som får en skøn marcipan-note frem i næsen.
Dog kan man ikke se bort fra det kraftige brug af amerikansk fad i denne Rioja. Det er et skidegodt eksempel på en vin, der har fået masser af fad. Der er intense noter af vanilje, tørret kokos, dild og karamel.
Derudover findes der bagværkskrydderier, på grænsen til det julede – kanel, nelliker, kardemomme.
Det er en vin, der har 26 måneder på nye amerikanske og franske fade og det er klart de amerikanske fade, der dominerer her.
Tanninerne er der, men de er meget bløde og velintegrerede og giver en fin balance for den her Rioja-stil.
Fadet er dog meget dominerende, og man kunne godt savne noget mere frugt i stedet for kun den ene bitre solbær, der skinner igennem.
En smule sødme havde også løftet kroppen lidt.
Det er god kvalitet og klart den bedste lettilgængelige Rioja, du kan smage. Og så koster den ikke det helt store.
Du kan enten elske eller hade Rioja-stilen – det er klart noget, man skal vænne sig til, især Gran Reserva’erne, hvis man altså er vant til unge og frugtige rødvine.