WineManual Barahonda, Parcelica Chica Monastrell - Syrah 2018 (Yecla DO)

Barahonda, Parcelica Chica Monastrell – Syrah 2018 (Yecla DO)

88/100 point

Tæt og kødfuld næse med peber, sorte ristede blommer, blåbær og røget baconfedt. Det er både et saftigt, men også halvkøligt udtryk, hvor man også finder violer, enebær og tørrede krydderurter. 

Paletten er en flot gengivelse af næsen og minder meget om nordrhônsk Syrah fra en varm og saftig årgang. Der er sort frugt, tørrede krydderurter og violette blomster samt en fin mineralitet af knuste sten. Udtrykket er ret rustikt med en noget bitter eftersmag, som kan tyde på, at stilkene har været med under fermenteringen.

Vinen er tør med god kølig krop, lidt over moderate tanniner, eleveret syre og velbalanceret alkohol (14%).

Forfriskende med en rustik Nordrhône-kopi fra disse kanter.

Spanien
Murcia
70% Monastrell 30% Syrah
Spanien
Murcia
70% Monastrell 30% Syrah